• sidehoved_baggrund

"Underwater Sky Net": fremkalder billedet af et enormt, intelligent sensornetværk

I. Vigtigste anvendelsesscenarier
Vandkvalitetssensorer i Brasilien anvendes primært i følgende nøglescenarier:

1. Byvandforsyning og spildevandsrensningssystemer

Casestudie: SABESP (Basic Sanitation Company of the State of São Paulo), det største vandforsyningsselskab i Latinamerika, bruger i vid udstrækning multiparameter-vandkvalitetssensorer i hele sit forsyningsnetværk, fra reservoirer til vandbehandlingsanlæg.

Scenarier:

Overvågning af kildevand: Realtidsovervågning af parametre som pH, opløst ilt (DO), turbiditet, algetæthed (klorofyl-a) og varsler om giftige cyanobakterier i store reservoirsystemer (f.eks. Cantareira-systemet) for at sikre sikkerheden i råvandet.

Styring af behandlingsprocesser: Sensorer i behandlingsanlæg bruges til præcist at styre kemikaliedosering (f.eks. koaguleringsmidler, desinfektionsmidler) under processer som koagulering, sedimentation, filtrering og desinfektion, hvilket forbedrer effektiviteten og reducerer omkostningerne.

Overvågning af distributionsnetværk: Der er opstillet overvågningspunkter i hele det store byvandsdistributionsnetværk for at spore resterende klor, turbiditet og andre indikatorer i realtid. Dette sikrer sikkerheden af ​​postevand under transport og muliggør hurtig identifikation af forureningshændelser.

2. Overvågning af industrispildevandsudledning

Casestudie: Det brasilianske institut for miljø og vedvarende naturressourcer (IBAMA) og statslige miljøagenturer.

Scenarier:

Overholdelsesovervågning: Industrier med høj forureningsrisiko (f.eks. papirmasse og papir, minedrift, kemikalier, fødevareforarbejdning) skal installere online automatiske spildevandsovervågningssystemer ved deres udledningssteder. Sensorer måler løbende parametre som kemisk iltforbrug (COD), total nitrogen, total fosfor, tungmetaller (f.eks. kviksølv, bly, der kræver specifikke sensorer), pH og flowhastighed.

Rolle: Sikrer, at spildevandsudledninger overholder standarder fastsat af National Council for the Environment (CONAMA). Realtidsdataoverførsel til myndigheder hjælper med at forhindre ulovlige udledninger og giver direkte beviser til retshåndhævelse.

3. Overvågning af landbrugsforurening uden for punktkilder

Casestudie: Landbrugs- og miljøforskningsinstitutioner i store landbrugsstater som Mato Grosso.

Scenarier:

Overvågning af vandskel: Sensornetværk er installeret i vandløbsoplande med intensivt storskalalandbrug for at overvåge ændringer i nitrater, fosfater, turbiditet og pesticidrester.

Rolle: Vurderer virkningen af ​​gødnings- og pesticidbrug på vandområder, undersøger mønstre af forurening fra andre kilder end punktkilder og leverer data til at informere bedste forvaltningspraksis (BMP'er) og miljøpolitikker.

4. Økologisk overvågning af naturlige vandområder (floder, søer, kyster)

Casestudier:

Amazonasbassinforskning: Forskerhold fra National Institute for Amazonian Research (INPA) og universiteter bruger bøjebaserede eller beholdermonterede sensorer til at overvåge vandtemperatur, ledningsevne (til at estimere koncentrationen af ​​opløst stof), turbiditet, opløst ilt og CO2-flux i Amazonasfloden og dens bifloder. Dette er afgørende for at studere hydrologien og de biogeokemiske kredsløb i verdens største tropiske regnskov.

Overvågning af kystnær eutrofiering: I kystfarvandene i større byer som Rio de Janeiro og São Paulo bruges sensorer til at overvåge eutrofiering forårsaget af spildevandsudledning, hvilket giver tidlige advarsler om skadelige algeopblomstringer (røde tider) og beskytter turisme- og akvakulturindustrien.

Scenarier: Faste overvågningsbøjer, mobile overvågningsfartøjer og bærbare sensorer monteret på droner.

5. Tidlig varsling om minekatastrofer og overvågning efter katastrofer (ekstremt vigtigt)

Casestudie: Dette er et af de mest kritiske, omend tragiske, anvendelsesscenarier i Brasilien. Efter dæmningsbrud i tailings i Minas Gerais (f.eks. Samarco-katastroferne i 2015 og Vale-katastroferne i 2019) blev vandkvalitetssensorer afgørende værktøjer.

Scenarier:

Tidlige varslingssystemer: Sensornetværk i realtid installeres i floder nedstrøms for aktive tailingsdæmninger for at overvåge pludselige stigninger i turbiditet, hvilket kan tjene som en tidlig advarselsindikator for et brud.

Forureningsvurdering og -sporing: Efter en katastrofe udplaceres omfattende netværk af sensorer i de berørte flodbassiner (f.eks. Rio Doce, Paraopeba-floden) for løbende at overvåge turbiditet, tungmetalkoncentrationer (f.eks. jern, mangan) og pH. Dette vurderer spredningen, intensiteten og den langsigtede økologiske påvirkning af forureningen og vejleder dermed afhjælpningsindsatsen.

II. Nøgleroller og fordele
Baseret på ovenstående tilfælde kan rollen af ​​vandkvalitetssensorer i Brasilien opsummeres som:

Beskyttelse af folkesundheden: Sikrer drikkevandssikkerheden for millioner af byboere gennem realtidsovervågning af vandkilder og distributionsnetværk og forebygger dermed udbrud af vandbårne sygdomme.

Miljøbeskyttelse og retshåndhævelse: Giver "håndfast bevis" til miljømyndigheder, hvilket muliggør effektiv overvågning af industrielle og bymæssige forureningskilder, beskytter flod-, sø- og havøkosystemer og muliggør målrettede foranstaltninger mod ulovlige udledninger.

Tidlig varsling og nødberedskab ved katastrofer: Giver afgørende tidlige advarsler i sektorer som minedrift og køber værdifuld tid til evakuering af lokalsamfund nedstrøms. Efter en ulykke muliggør de en hurtig vurdering af forurening for at vejlede nødberedskabet.

Forbedring af driftseffektiviteten: Hjælper vandforsyninger med at optimere behandlingsprocesser, spare på kemikalier og energiforbrug og dermed reducere driftsomkostningerne.

Støtte til videnskabelig forskning: Giver forskere langsigtede, kontinuerlige og højfrekvente vandkvalitetsdata til at studere mekanismerne i unikke økosystemer (som Amazonas), klimaændringernes indvirkning og landbrugsaktiviteters miljømæssige virkninger.

Datatransparens og offentlig bevidsthed: Nogle overvågningsdata (f.eks. strandvandskvalitet) offentliggøres, hvilket hjælper folk med at beslutte, om de vil svømme eller fiske, og dermed øger gennemsigtigheden i vandressourceforvaltningen.

Oversigt
Ved at anvende vandkvalitetssensorer adresserer Brasilien aktivt sine udfordringer med vandressourcerne: forurening fra hurtig urbanisering, risikoen for industriulykker, virkningen af ​​landbrugsudvidelse og ansvaret for at beskytte naturarv i verdensklasse. Disse teknologier danner kernen i et flerlags, omfattende vandmiljøforvaltningssystem - der spænder over "tidlig varsling", "overvågning", "håndhævelse" og "forskning". Selvom der fortsat er udfordringer med hensyn til implementeringsbredde, dataintegration og finansiering, har deres praktiske anvendelse vist sig at være af enorm værdi og nødvendighed.

https://www.alibaba.com/product-detail/Lorawan-Water-Quality-Sensor-Multi-Parameter_1601184155826.html?spm=a2747.product_manager.0.0.7b4771d2QR7qBe

Vi kan også tilbyde en række forskellige løsninger til

1. Håndholdt måler til vandkvalitet med flere parametre

2. Flydende bøjesystem til vandkvalitet med flere parametre

3. Automatisk rengøringsbørste til multiparameter vandsensor

4. Komplet sæt servere og trådløst softwaremodul, understøtter RS485 GPRS /4g/WIFI/LORA/LORAWAN

For flere vandsensorer information,

Kontakt venligst Honde Technology Co., LTD.

Email: info@hondetech.com

Virksomhedens hjemmeside:www.hondetechco.com

Tlf.: +86-15210548582


Opslagstidspunkt: 1. september 2025